Volunteer Camping
Volunteer Camping bestilles personligt via din egen People-profil. Det er ikke noget, vi som forening har indflydelse på eller kan administrere. Sidste år åbnede Volunteer Camping 1. maj så forvent at det gør det igen.
Hvis du oplever problemer med din booking, eller har spørgsmål til Volunteer Camping, skal du kontakte Roskilde Festival direkte på info@roskilde-festival.dk
Området ligger i de grønne arealer omkring Darup Idrætscenter i den vestlige ende af festivalpladsen. Her kan du få en god nattesøvn, gratis varme bade, få opladt mobilen og mulighed for at købe mad og drikke.
Området er for dig, som værdsætter et roligt sted at sove alle tidspunkter af døgnet. Derfor er det ikke tilladt at spille musik, larme eller spille boldspil i Volunteer Camping.
Området er populært for frivillige, og vi vil gerne have plads til flest muligt. Derfor er det heller ikke tilladt at medbringe pavilloner eller oversejl. Du kan overnatte i telt men ikke medbringe campingvogn eller lignende.
Hvis du vil sikre dig en plads med venner, som ikke er frivillige, har I selvfølgelig mulighed for selv at finde en ledig plads på de almindelige campingområder, når I ankommer.